Gratis billeder til hjemmeside ⇛ 100% lovligt og helt uden copyright
At finde gode og professionelle billeder til sin hjemmeside kan være en udfordring, hvis man ikke ved, hvor man skal lede. I denne guide gennemgår jeg to fantastiske hjemmesider, hvor du kan downloade gratis billeder til hjemmeside brug.
Indledning
Visuel kommunikation er blevet mere vigtig end nogensinde, så billeder spiller en afgørende rolle i at gøre din hjemmeside attraktiv og engagerende. Professionelle billeder kan forbedre brugeroplevelsen, øge konverteringsrater og endda forbedre din hjemmesides SEO. Men hvad nu hvis du ikke har budgettet til at ansætte en professionel fotograf eller købe licenserede billeder? Jamen så har jeg da løsningen til dig i denne artikel.
Måske står du i en situation, hvor du er godt i gang med at lave din egen hjemmeside. Du har måske styr på teksten, som du vil skrive på din hjemmeside, og du har en ide om, hvordan hjemmesiden skal se ud, men hvad gør du med billeder? Dem du har liggende på din kamerarulle, som du har taget i tidens løb, de dur ikke. Vel?
Men du vil gerne have et professionelt og lækkert udtryk på din hjemmeside, der reflekterer det du tilbyder.
Jeg kender følelsen, og ved du hvad? Det gør langt de fleste af mine kunder. Det er helt normalt, at man ikke lige har prioriteret at få skudt nogle billeder af en proffesionel fotograf.
Lad os dykke ned i emnet om gratis billeder til hjemmeside brug. Når du er færdig med at læse denne artikel, så lover jeg dig, at du har to fantastiske hjemmesider, som du kan downloade lækre professionelle billeder fra.
Læs også: Ny hjemmeside ⇛ Skal du lave den selv eller få en specialist til at lave den?
Skal vi snakke sammen?
Er du nysgerrig på et potentielt samarbejde med mig, så tag endelig kontakt til mig.

Nyttige genveje
Vigtigheden af professionelle billeder
Før vi dykker ned i, hvor du kan finde disse fantastiske ressourcer, lad os tale om, hvorfor professionelle billeder er så vigtige for en moderne hjemmeside. Billeder fanger opmærksomhed, forbedrer forståelsen af indholdet og gør din hjemmeside mere mindeværdig. De kan også hjælpe med at bryde tekst op og gøre siden mere letlæselig. Desuden har høj kvalitet og relevante billeder en positiv indvirkning på din hjemmesides SEO, da de kan forbedre brugerens opholdstid og engagement.
Unsplash og Pexels: Professionelle gratis billeder til hjemmeside brug
Nu hvor vi har etableret vigtigheden af at bruge kvalitetsbilleder, hvor finder man dem så? Unsplash og Pexels. Jeg er selv hyppig bruger af disse to hjemmesider, når jeg laver hjemmesider for mine kunder. På mange af de hjemmesider, som jeg har lavet, har jeg gjort brug af dem begge. Se eksempler på mine kunders hjemmesider.
Unsplash og Pexels tilbyder et bredt udvalg af højopløselige billeder, der er 100% gratis og lovlige at bruge. Det bedste af det hele er, at billederne kommer uden copyright-begrænsninger, hvilket betyder, at du kan bruge dem frit på din hjemmeside uden at bekymre dig om rettigheder eller om nogen kommer efter dig for at bruge deres billeder.
Sådan fungerer Unsplash og Pexels
Herunder har du en hurtig guide til, hvordan du bruger begge hjemmesider til at hente gratis billeder til din hjemmeside.
Sådan henter du billeder fra Unsplash
Når du kommer ind på unsplash.com kan du bruge deres søgefelt til at lede efter billeder, der relaterer sig til din virksomhed.
Jeg har i dette eksempel indtastet “Office”, som relaterer sig til marketing – i hvert fald rent visuelt. Herved får jeg en række forslag til billeder, som jeg kan klikke på og downloade i den størrelse, som jeg ønsker.
Sådan henter du billeder fra Pexels
Pexels fungerer helt lige som Unsplash. På forsiden får man også her muligheden for at søge efter det emne, man ønsker.
Lige som ved eksemplet i Unsplash har jeg indtastet “Website photo” i søgefeltet på Pexels.com for at finde en passende billede til denne artikel, som du sidder og læser lige nu. Det billede, som du rullede forbi på vejen ned til dette afsnit, har jeg faktisk hentet netop fra Pexels. Herunder kan du se min søgning på Pexels og selv samme billede, som er placeret lidt længere oppe i denne artikel. Det er smart, gratis og effektivt.
Opsummering -> Gratis billeder til hjemmeside brug
At have professionelle billeder på din hjemmeside behøver ikke at være en dyr affære. Med ressourcer som Unsplash og Pexels kan du nemt finde høj kvalitet, lovlige og gratis billeder, der vil forbedre din hjemmesides æstetik og brugeroplevelse. Så næste gang du har brug for et billede til din hjemmeside, ved du præcis, hvor du skal kigge. Rigtig god fornøjelse med dit hjemmeside design.
Se andre blogindlæg som dette
Yoast SEO Plugin ⇛ En gennemgang af det populære SEO værktøj
Yoast SEO Plugin ⇛ En gennemgang af det populære SEO værktøjI denne artikel gennemgår jeg det populære Wordpress...
SSL Certifikat ⇛ Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt at have på din hjemmeside?
SSL Certifikat ⇛ Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt at have på din hjemmeside? I denne guide vil jeg forklare,...
HTTPS vs. HTTP ⇛ Hvad er forskellen?
HTTPS vs. HTTP ⇛ Hvad er forskellen?I denne guide vil jeg forklare, hvad forskellen er på https og http samt kigge...
Hvad er en URL, og hvorfor bør du forholde dig til dem?
Hvad er en URL?I denne guide vil jeg forklare, hvad en URL er, hvordan den er opbygget, og hvorfor den er så vigtig...
Google reCAPTCHA ⇛ Beskyt din hjemmeside mod spam mails/henvendelser
Google reCAPTCHA ⇛ Beskyt din hjemmeside mod spam mailsI denne artikel kigger jeg på, hvordan Google reCAPTCHA...
Anmeldelse af Divi WordPress tema
Anmeldelse af Divi WordPress temaDer er flere grunde til, at Divi WordPress tema er ét af de mest anvendte temaer til...
Om mig
Jeg hedder Mikkel Jul, og jeg er grundlæggeren og ejeren af SoMeWeb. De sidste 10 år har jeg som webdesigner hjulpet mere end 100 små og mellemstore virksomheder med at blive synlige online via en ny hjemmeside og online marketing.
Kan jeg hjælpe dig?
Kontakt mig via kontakformularen og lad mig høre, hvordan jeg kan hjælpe dig.