Køb domæne ⇛ Sådan finder og køber du det rigtige domænenavn

I dette indlæg tager jeg dig gennem processen fra at finde det perfekte domæne til din virksomhed og helt til, at du klikker på “køb domæne”. 

Gode råd inden køb af domæne

Når du skal vælge et domænenavn, bør du vælge et, der først og fremmest er nemt at huske. Derudover bør du forholde dig til følgende tre råd for at sikre din hjemmeside bedst muligt – både på kort og på lang sigt:

Drop domæner med bindestreger. Domænenavne med bindestreger tilbyder ingen SEO mæssige fordele og komplicerer blot processen for dine brugere, når de skal huske dit domænenavn.

Undlad at have tal i dit domænenavn. Selvom nogle virksomheder gør det, er det ikke noget, jeg anbefaler. Det skaber forvirring, især når dit domænenavn bliver delt mundtligt, da folk ikke vil vide, om tallet skal staves eller skrives som et tal.

Undgå at bruge de danske bogstaver æ, ø og å i dit domænenavn. På trods af, at nogle domæneregistratorer hævder, at det ikke længere er et problem, er mange webplatforme og plugins stadig ikke tilpasset disse bogstaver. Du kan derfor støde på forskellige udfordringer. Køb i stedet et domænenavn med ae, oe eller aa.  Du kan også købe domænet med de danske bogstaver, men sørg for at omdirigere det til versionen med ae, oe eller aa. Søgemaskiner som Google kan ikke læse æ, ø og å, så hvis du kopierer links for at dele dem, kan det blive noget værre sludder, det der står i url’en.

Hvis du laver en hjemmeside på dansk, så køb et .dk-domæne. Danskerne har generelt mere tillid til .dk-domæner, da de er underlagt dansk lovgivning og ofte bruges af danske virksomheder. At have en dansk hjemmeside på et .com-domæne eller lignende kan skabe unødvendig forvirring.

Find og køb dit domæne hos Simply

af Mikkel fra SoMeWeb
Udgivet d. 2. september 2023

Skal vi snakke sammen?

Er du nysgerrig på et potentielt samarbejde med mig, så tag endelig kontakt til mig.

køb domæne

Bør dit firmanavn eller relevante søgeord indgå i domænet?

Valget mellem at bruge dit firmanavn eller relevante søgeord i dit domæne afhænger af flere faktorer herunder din virksomheds størrelse, brandgenkendelse og din overordnede SEO strategi. Lad mig give dig nogle fordele og ulemper ved begge muligheder:

Firmanavn i domænet

Fordele: Hvis dit firma allerede er etableret og har en vis brandgenkendelse, kan det give mening at bruge firmanavnet i domænet. Det gør det nemmere for eksisterende kunder at finde dig og kan styrke dit brand.

Ulemper: Hvis dit firmanavn er langt eller svært at stave, kan det skabe problemer. Desuden giver det dig ikke nogen SEO fordele i forhold til specifikke søgeord.

Søgeord i domænet

Fordele: At inkludere relevante søgeord i dit domæne kan give dig en SEO fordel, da det kan gøre det lettere for søgemaskiner at identificere, hvad din hjemmeside handler om.

Ulemper: Søgeord i domænet kan gøre det sværere at ændre fokus eller udvide din virksomhed til nye områder i fremtiden. Desuden kan det virke mindre professionelt i nogle tilfælde.

Nu er det tid til at købe et domæne: Sådan gør du

De første to afsnit i dette blogindlæg handlede om, hvordan man finder det rigtige domænenavn. Jeg antager, at du siden du stadig læser med, så har du taget et valg om, hvilket domænenavn du ønsker at købe. Når det er sagt, så skal vi nu kigge på køb af domæne og ikke mindst, hvordan du køber et domæne. Følger du følgende guide, så vil du inden for få minutter have købt et domæne, som kan blive adressen til din nye hjemmeside. Lad os kigge på det.

Søg efter det ønskede domæne på simply.com

Der findes mange domæneudbydere “derude”. For at gøre en lang historie kort, så anbefaler jeg at bruge simply.com til køb af domæne. Ganske enkelt fordi at de er de billigste i markedet samtidig med, at de har rigtig god support, og der er aldrig problemer med deres servere.

På forsiden af simply.com kan du indtaste dit ønskede søgeord for at se om det først og fremmest er ledigt. Det betyder blot om der er andre, som allerede har købt domænet. Er dette tilfældet, må du finde et andet domænenavn. Hvis det domænenavn, som du ønsker at købe, er ledigt, så kan du klikke dig videre ved at trykke på knappen “Bestil nu”.

Klik her for at gå direkte til simply.com

køb domæne

Gennemfør betaling for domænet

Som de fleste andre ting i verden, så er et domænenavn ikke gratis. Gudskelov er det heller ikke dyrt. Det koster i runde penge 70 kr. om året at have et .dk domæne.

Når du har klikket dig videre fra bestillingsoversigten fra før, hvor du klikkede på “Bestil nu”, så fuldfører du blot betalingen, som du er vant til på andre webshops.

Når betalingen er gået igennem, vil Simply sørge for at oprette en konto til dig, hvor dit domæne vil ligge. Simply vil også registrere domænenavnet for dig, så det er klar til brug. Alt dette gør Simply for dig, så du skal altså ikke foretage dig yderligere efter, at du har gennemført betalingen af domænet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et domæne?

Et domæne eller også kaldet “domænenavn” er en unik adresse på internettet, der bruges til at identificere en bestemt hjemmeside. Det fungerer som en slags vejviser, der hjælper brugere og computere med at finde din hjemmeside på World Wide Web. Når du indtaster et domænenavn i din webbrowser, omsættes det til en IP-adresse, der peger på en bestemt server, hvor hjemmesiden er hostet.

Domænenavnet består af to hoveddele: et “Second-Level Domain” (SLD) og et “Top-Level Domain” (TLD). For eksempel, i domænenavnet “google.com”, er “google” SLD-delen, og “.com” er TLD-delen. TLD’er kan være generiske som .com, .org, .net eller geografisk specifikke som .dk for Danmark.

Valget af et godt domænenavn er afgørende for din online tilstedeværelse. Det skal være let at huske, let at stave og gerne give en idé om, hvad din hjemmeside eller virksomhed handler om. Det kan også have SEO-fordele, hvis det indeholder relevante søgeord, men det er vigtigt at balancere dette med brugervenlighed og brandidentitet.

Sammenfattende er et domænenavn din unikke identitet på internettet, og det spiller en central rolle i, hvordan folk finder dig online.

Er et domæne dyrt?

Prisen på et domæne kan variere betydeligt afhængig af flere faktorer, såsom domæneendelsen (TLD), hvor populært navnet er, og hvor du vælger at registrere det. Generelt kan et standard .com- eller .dk-domæne koste mellem 50 og 200 kroner om året, hvilket de fleste vil betragte som overkommeligt. Et almindelig .dk domæne koster 70 kr. årligt i 2023. 

Et domæne er generelt ikke en stor investering sammenlignet med andre omkostninger ved at drive en hjemmeside eller en virksomhed, men prisen kan variere. 

Hvad kan jeg bruge et domænenavn til?

Et domænenavn er som bekendt din unikke adresse på internettet og kan bruges til en række forskellige formål. Her er nogle af de mest almindelige anvendelser:

Din virksomheds hjemmeside: Det mest oplagte brug af et domænenavn er at pege det mod din virksomheds hjemmeside. Det giver dig en professionel hjemmeside og gør det lettere for kunder at finde dig.

E-mail: Med et eget domænenavn kan du oprette professionelle e-mailadresser, som for eksempel ditnavn@ditdomæne.dk. Det øger din virksomheds troværdighed og gør din kommunikation mere professionel.

Kort sagt, et domænenavn er en alsidig ressource, der kan bruges til at fremme næsten enhver form for online aktivitet eller forretning.

Skal jeg have et domænenavn for at have en hjemmeside?

Ja, et domænenavn er afgørende, hvis du ønsker at have en hjemmeside. Tænk på domænenavnet som adressen til din hjemmeside på internettet. Uden et domænenavn ville folk ikke have en nem måde at finde eller få adgang til din hjemmeside. Det fungerer som en unik identifikator, der peger besøgende i retning af den server, hvor din hjemmesides filer er gemt.

Opsummering -> Tillykke med dit køb af domæne

Fedt, godt klaret. Nu har du købt et domæne. Forhåbentlig præcis det domænenavn, som du havde besluttet dig for.

Hvad så nu? 

Skal du lave din egen hjemmeside eller har du allerede lavet en aftale med et webbureau om, at de skal på opgaven? Måske har du ideer til fremtidige projekter med det købte domæne? 

Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan med sit nye domænenavn. 

I dette blogindlæg kom vi altså rundt om gode råd inden køb af domæne samt hvordan du i praksis køber et domæne hos simply.com. Jeg håber, at du kunne bruge min guide.

Se andre blogindlæg som dette

Mikkel fra SoMeWeb

Om mig

Jeg hedder Mikkel Jul, og jeg er grundlæggeren og ejeren af SoMeWeb. De sidste 10 år har jeg som webdesigner hjulpet mere end 100 små og mellemstore virksomheder med at blive synlige online via en ny hjemmeside og online marketing. 

LinkedIn  Connect med mig på LinkedIn

Kan jeg hjælpe dig?

Kontakt mig via kontakformularen og lad mig høre, hvordan jeg kan hjælpe dig.